6 tips til børnefamilierne

Af Susanne

– fra BØRN I BYEN

Find familiens minigolf-mester
Minigolf er en ægte sommer-klassiker, og en sjov aktivitet for hele familien. Men vidste du, at I ikke behøver at tage helt ud i sommerlandet for at slå kuglen i de 18 huller? I Nordhavn har AIRTRIX Klatre & Trampolinpark udvidet med et hyggeligt minigolf-område, hvor I kan udfordre hinanden!

Flere minigolfbaner i og uden for byen: bornibyen.dk/koebenhavn/articles/de-5-med-minigolf


Østerbros loppemarkeder
Solen skinner, ungerne er glade, og I sætter kurs mod Fælledparken, der oser af sommerstemning og skønne legepladser. Søndag den 13. juni kan parkturen spices op med lidt lækker loppeshopping, når FælledParkens Loppe traditionen tro byder på et væld af brugt guld.

Flere af sommerens loppemarkeder: bornibyen.dk/koebenhavn/articles/sommerens-udendoers-loppemarkeder


På hesteryg i skoven
Giv ungerne en oplevelse, de sent vil glemme. Med en ridetur gennem Dyrehavens skønne omgivelser er I sikret en hyggelig dag med frisk luft og natur omkring jer. Krathusgaarden i Charlottenlund arrangerer fantastiske rideture på islandske heste i Dyrehaven. 

Flere outdoor oplevelser tæt på byen:
/bornibyen.dk/koebenhavn/articles/ 10-outdoor-oplevelser-for-boern-i-koebenhavn-og-omegn


Børneteater i Kongens Have
I 2020 blev Marionetteatrets forestillinger i Kongens Have aflyst, men i år er de klar med et ægte comeback! “Fyrtårnet” spiller til og med den 4. juli, og ser frem til at tryllebinde børn fra 2 år og deres voksne under åben himmel i de smukke, grønne omgivelser. 

bornibyen.dk/koebenhavn/articles
/anmeldelse-marionetteatret-fyrtaarnet


Indendørs leg på Experimentarium
Den danske sommer er aldrig helt til at regne med, så hvis himlen åbner sig, og I trænger til lidt indendørs hygge, kan I med fordel hoppe en tur forbi Experimentarium. Der er så mange udstillinger, der kan aktivere hele familien, mens I lærer noget nyt. Der er endda en ny udstilling, hvor I kan bekæmpe Corona!

Flere idéer til regnvejrsdagene:
bornibyen.dk/koebenhavn/articles/27176-sommerferie-i-kbh-det-kan-i-lave-naar-det-regner


Nyt bageri med lækre snegle
Hvis I endnu ikke har været forbi det nyåbnede bageri Umiddelbar på Østerbrogade, er det på høje tid! De specialiserer sig i farverige og anderledes snegle, der er perfekte til jeres mange sommerture rundt i byen. Sørg for at smage jer igennem alle de lækre varianter, og kår jeres favorit!

Flere søde sager to-go: bornibyen.dk/koebenhavn/articles/de-5-soede-sager-to-go

BØRN I BYEN er Danmarks største online guide til børnefamilier. Vi samler de allerbedste oplevelser og aktiviteter i byen, og gør det både nemmere og sjovere for børnefamilier at lave noget sammen. Bag Børn i byen står Caroline Meldgaard, der stiftede virksomheden tilbage i 2008. I dag har sitet 125.000 unikke brugere om måneden. 

Related Articles