Mit Østerbro
  • Forside
  • Temaer
    • Bolig & indretning
    • Kultur & underholdning
    • Smag på Østerbro | guide til spisesteder
    • Shopping
    • Wellness & getaways
    • Familie & fritid
    • Biler på Østerbro
    • Mit Nordhavn
  • Portrætter
  • Historier
  • Favoritter
  • Udgivelser
  • Om
  • Kontakt

Mit Østerbro

  • Forside
  • Temaer
    • Bolig & indretning
    • Kultur & underholdning
    • Smag på Østerbro | guide til spisesteder
    • Shopping
    • Wellness & getaways
    • Familie & fritid
    • Biler på Østerbro
    • Mit Nordhavn
  • Portrætter
  • Historier
  • Favoritter
  • Udgivelser
  • Om
  • Kontakt
Den sidste rejse  kan ikke gøres om
Familie & fritid

Den sidste rejse kan ikke gøres om

19. februar 2021

I Begravelsesforretningen Den Sidste Rejse på Nordre Frihavnsgade er det vigtigste, at de efterladte får sagt ordentligt farvel.

Den sidste rejse kan aldrig gøres om. Det er derfor umådelig vigtigt, at man får den rette hjælp til at træffe de svære beslutninger, der er forbundet med det sidste farvel. Når det handler om begravelse og bisættelse, findes der er ikke en brugermanual, man kan forholde sig til, og da alle mennesker er forskellige, er ønskerne til den sidste afsked det også. Det er derfor vigtigt at bedemanden tager sig god tid til at ’lære afdøde at kende’, høre hvad de efterladte har at fortælle og spørge grundigt ind til de tanker, de gør sig i forbindelse med den sidste afsked.

Det er tydeligt, at Solvejg Ritzau reflekterer over tingene, og at hun ved, hvad hun taler om. Solvejg har været indehaver af begravelsesforretningen Den Sidste Rejse, der har ligget på Nordre Frihavnsgade 34 siden 1999. ”Jeg har bistået utallige pårørende gennem årene og også haft den svære samtale med mennesker, der har vidst, de skulle herfra. Og selvom verden udvikler sig, er sorgen over at miste lige så smertefuld, som den altid har været, den ændrer sig aldrig,” fortæller Solvejg. ”Derfor er det vigtigt, at vores arbejde udføres ikke bare med respekt for afdøde, men også med omsorg for de efterladte, der ofte føler sig magtesløse ved udsigten til at skulle tage en masse praktiske beslutninger samtidig med, de skal håndtere en stor sorg.”

Ny bedemand i Den Sidste Rejse
Som noget nyt er Frank Rasmussen 1. januar ansat i Den Sidste Rejse. ”I mange år har forretningen ellers kun været bemandet af kvindelige bedemænd, men fra tid til anden er der pårørende, der har efterspurgt en mandlig bedemand, og ham har vi nu,” fortæller Solvejg. ”Frank er en meget dygtig og empatisk bedemand med snart 15 års erfaring her på Østerbro, så han er godt klædt på til den vigtige rådgivende samtale med de pårørende”.

At vælge bedemand er en tillidssag
Når man mister et elsket menneske, er det i den grad en tillidssag at vælge bedemand, og man skal kunne føle sig tryg sammen med vedkommende, er Solvejg og Frank enige om. ”De pårørende skal kunne føle sig sikre på, at bedemanden ordner papirarbejdet og alt det praktiske i forbindelse med dødsfaldet. Det er den ene del. Men endnu mere vigtigt er det, at familien får sagt ordentligt farvel. Der er mange forskellige muligheder, og det er vores opgave at få talt dem alle igennem, så afskeden bliver helt i afdødes og de efterladtes ånd.” ”Det er svært at sige farvel. Vi oplever ind i mellem pårørende, der som udgangspunkt ikke vil se afdøde, men de ændrer ofte holdning, når vi har fået talt om følelserne forbundet med denne afsked. Mennesker bearbejder sorg forskelligt, men for mange er det en forløsning at få sagt det sidste farvel, når afdøde er lagt i kisten og inden højtide-ligheden i kirke eller kapel. Dette farvel er typisk forbeholdt den nærmeste familie og er ofte en meget kærlighedsfuld og følelsesladet stund,” fortæller Solvejg og Frank.

En tryg atmosfære
For mange er det en stor overvindelse at mødes med en bedemand. Derfor er bedemændene i Den Sidste Rejse altid opmærksomme på at skabe en tryg og afslappet atmosfære, når der afholdes samtaler, enten det er i deres forretning eller i hjemmet, forklarer Solvejg og Frank. ”Vi har ikke en manual vi går frem efter, men lader samtalen med familien udvikle sig på naturlig vis, så vi i familiens eget tempo kommer omkring de nødvendige beslutninger, og nogle gange kan det være nødvendigt med flere samtaler.”

Den helt rigtige afsked
”At være der på en omsorgsfuld og tryg måde for de efterladte, er det, der gør jobbet som bedemand til noget særligt. Jeg plejer at sige, at vi som bedemænd ikke skal sælge en kiste eller en urne, for det skal folk jo have. Vi skal ’sælge’ tillid, tryghed, erfaring og rådgivning, det er vores vigtigste mission i begravelsesforretningen Den Sidste Rejse. At gøre en forskel i en svær tid er altafgørende for os. Vi sørger for at rådgive hver enkelt familie, så de har det rette fundament til at planlægge den helt rigtige afsked for sig selv og deres kære,” slutter Solvejg Ritzau.


Den Sidste Rejse · Nordre Frihavnsgade 34 · Tlf. 35 26 29 19 · www.densidsterejse.dk

Forrige indlæg
Haider og Ronni fejrer to år på Østerbro
Næste indlæg
Østerbros egen fotoinstitution

Related Articles

6 tips til børnefamilierne – fra BØRN I...

14. oktober 2020

Nemt, hurtigt og bekvemt med 4 x 27

15. april 2019

Et flot smil og sunde tænder

22. oktober 2019

Vandfly skaber bro mellem Aarhus og København

13. juni 2019

Børn i byen

19. februar 2021

Ny luksusbiograf er for alle østerbroere

9. december 2019

Vidste du at…

10. december 2020

3 tips til børnene på Østerbro

26. februar 2019

Juleshopping

10. december 2020

En verden af lækre is

6. maj 2020

Følg os på Instagram og Facebook

Facebook Instagram

Læs Mit Østerbro

Enterprise


STAY

ZORO

Dancontainer

Paulun

Fattiggården på Ærø

Seneste indlæg

  • Lokale håndværkere bag specialopgaver for Bolia
  • Et designmæssigt åndehul
  • Sprød løgtærte med 3 slags ost og rødbeder
  • Træning virker på den lange bane
  • Nøglen til et godt helbred ligger i blodet
  • 7 effektive hjemmeøvelser
  • OL svømme-drømmen lever i bedste velgående på Østerbro…
  • Børn i byen

Mit Østerbro

Lokalmagasin med historier og portrætter fra bydelen og inspiration til det nære på Østerbro og i Nordhavn – mad, bolig, shopping, familie, fritid og wellness.

Find rundt

  • Forside
  • Temaer
  • Portrætter
  • Historier
  • Favoritter
  • Udgivelser
  • Om
  • Kontakt

Seneste indlæg

  • Lokale håndværkere bag specialopgaver for Bolia

  • Et designmæssigt åndehul

Mit Østerbro / www.mitoesterbro.dk


Tilbage til toppen