Franske vine med rene og fantastiske smagsoplevelser

WineWorld Agencies er en dansk ’wine merchant’ i Nordhavn, der har hovedfokus på naturvine, økologiske vine og biodynamiske vine fra udvalgte franske vinproducenter i distrikterne Bordeaux, Languedoc-Roussillon og Côtes de Provence. 

WineWorld Agencies i Helsinkigade i Nordhavn er en international wine merchant, der repræsenter og sælger vine fra udvalgte producenter i Bordeaux, Languedoc-Roussillon og Côtes de Provence. Deres hovedforretning er at eksportere vine direkte fra Frankrig til Asien, og de planlægger at udvide eksporten af vine fra en række af de franske slotte til USA. 

Udover det har WineWorld Agencies, der ejes af Henrik Berger, sin egen import og salg af vine i Danmark og har lager i Frihavnen i Nordhavn. I den danske del af forretningen er hans søn og datter også involveret. Her er der specielt fokus på restaurationsbranchen og, specifikt for Storkøbenhavn, et nyt og helt friskt samarbejde med Kornerup Catering i forhold til restaurationssegmentet. Som det er tilfældet med firmaets eksport, beskæftiger den danske del sig kun med vine fra de tre ovennævnte franske vindistrikter, fortæller Henrik Berger, der har arbejdet med international forretningsledelse i mange år, og som har en stor international erfaring med handel og vin: ”Jeg taler og skriver selv flydende fransk, hvilket er et meget stort plus i forhold til kontakten med de franske vinbønder! At vi fokuserer så kraftigt på nogle få, udvalgte områder, gør, at vi 100 procent kan satse på den helt rigtige kvalitet. I den sammenhæng er det en stor fordel, at jeg taler sproget, og dermed kan komme helt ind under huden på vinproducenterne, som jeg kender indgående,” siger Henrik Berger, som har, hvad han vil kalde nogle ’skarpe og anstændige priser’. ”Det vil sige, at vi arbejder uden fiktive førpriser og uden helt urealistiske rabatter, hvad man desværre ser alt for ofte i vinbranchen.” 

Vine uden tilsætningsstoffer
I centrum af Wineworld Agencies’ satsning på vine, er vine, der er økologiske, biodynamiske, naturvine og bæredygtige vine (sidstnævnte er med fokus på god biodiversitet i vinmarken, strategi ift. skadedyrsbekæmpelse, vanding og gødning). ”Det er ’rene’ vine uden tilsætningsstoffer og med en masse fantastiske smagsoplevelser. Vi har blandt andet nogle fremragende naturvine, som vi sælger til Michelin-restauranter i Frankrig. Disse vine introducerer vi nu i Danmark. Der er mange variationer med hensyn til kvalitet inden for naturvine, men de vine, vi sælger, er i en liga for sig.” Biodynamiske vine opererer med sin helt egen og ganske unikke filosofi og overbevisning, fortæller Henrik Berger. ”Når man, kort fortalt, producerer vinene, arbejder man i vinmarkerne efter månekalenderen, fordi man har en ide om, at universet har en indflydelse på de forskellige cyklusser på jorden og på livgivende processer for planter, mennesker og dyr. Det vil sige, at når man udfører visse opgaver ude i marken som at klippe vinstokkene eller tilføre forskellige nærmest homøopatiske gødningsstoffer, skal det gøres på visse tidspunkter af døgnet og i visse måneder for at få den optimale påvirkning af positiv energi fra universet.”  

Universet har indvirkning på vinen
”Den biodynamiske dyrkningsmetode er defineret ud fra nogle principper af Rudolf Steiner, der stod fadder til konceptet i 1924, hvor han definerede retningslinjer for biodynamisk landbrug, som siden er gået over i vin-
industrien. Det er såkaldte antroposofiske grundtanker, åndsvidenskab, der ligger bag det. Man vurderer, at universet har indvirkning på livgivende processer her på jorden. Her er det, at månekalenderen kommer ind, plus, at mange af de ingredienser, man bruger, er specielle. 

Resultatet er en smag, som fremstår meget ren, med mange nuancer og meget mineralsk. Inden for økologisk og biodynamisk vindyrkning bruges ingen pesticider overhovedet. I konventionel vindyrkning bruger man kunstgødning, hvor vinstokkene vænner sig til, at meget af næringen ligger lige under jordens overflade, så dér kan rødderne ligge og suge næring til sig. Hvis du dyrker vinen biodynamisk, økologisk eller efter naurvin-metoden, er der ingen kunstgødning, og så trænger rødderne meget længere ned i undergrunden, de kommer op til 15-20 meter ned, så de kan suge en masse mineralske smagsnoter op, som kommer frem i vinen. Der er derfor virkelig en forskel i smagen,” beretter Henrik Berger, der understreger, at WineWorld Agencies udover at eksportere vinene og sælge til forskellige restauranter herhjemme, også har et marked for private. 


Kontaktes på 23 42 24 48 eller på contact@wineworldagencies.com Man kan desuden se mere på www.wineworldagencies.com


Udgivet

i

,

af

Tags: