Fryd & Gammen i Nordhavn

Restaurant Fryd & Gammen i Nordhavn vil de gerne forkæle sine gæster med god mad, god stemning og gode oplevelser. Det flotte og store mødested er delt op i flere enheder – og det smukke spisehus med plads til 150 gæster er særdeles velegnet til fester og selskaber af alle slags.

Hamborg Plads i Nordhavn er blevet endnu en attraktion rigere. I ly af coronaen slog restauranten Fryd & Gammen dørene op i november 2020 lige under luksusbiografen Big Bio. I den flot indrettede restaurant med blandet andet kæmpestore vindues-partier ud mod pladsen kan man i weekenden få sig en lækker morgenmad og/eller frokost, mens restauranten fra onsdag til søndag serverer aftensmad og sælger take away. Uanset hvad man vælger, er missionen at skabe fryd og gammen igennem maden, værtskabet og den bemærkelsesværdige beliggenhed.  

Opdelt i hyggelige enheder
Restauranten er delt op i hyggelige og flotte enheder med en loungedel, et midterparti til eksempelvis cafégæster og biografgængere før og efter filmen samt en spiseafdeling med store spiseborde. Fryd & Gammen har hele 400 m2 til sin rådighed, og der er plads til 200 gæster. Det nordhavnske spisehus er super velegnet til at huse selskaber som barnedåb, fødselsdage, konfirmationer og bryllupper samt til events som receptioner, firmafester eller lignende. ”Derudover agter vi også at lave en masse events for lokalområdet og har blandt andet Open Mic arrangementer, som er komikernes legeplads, hvor man både kan opleve nye talenter og se kendte favoritkomikere. Vi afholder også forskellige koncerter, og i efterårsferien sker her en masse for børnene. Her får vi besøg af flere cirkus-artister, som fremviser spændende ting fra deres cirkusunivers. Skattejagt og græskarudskæring er også på programmet,” siger Julie Nielsen fra Fryd & Gammen.

Skræddersyr gerne tilbuddene
Når det gælder selskaber og events kan Restaurant Fryd & Gammen skræddersy tilbuddene efter kundernes ønsker, og selv om de tilbyder forskellige pakketilbud, der omfatter mad, servering, rengøring, opsætning og oprydning m.m., er de meget fleksible i forhold til at lave eksempelvis den mad og pynt, som det enkelte selskab mener, vil skabe den bedste fest og event for netop dem. Lokalerne er velegnede til både de intime sammenkomster og de helt store fester med op til 150 deltagere.  

Lækker weekendbrunch
Hver weekend fra kl. 9.00 til 14.00 kan man få sig en lækker brunch på Fryd & Gammen, så dagen kan starte på allerbedste vis. Brunchen omfatter blandt andet chiagrød, avokado, frugt, friskbagt brød, æg, vafler med mere, og så får man oven i også et glas bobler, en valgfri frisk juice og en valgfri kop kaffe for 195 kr. per person. 

Se mere på www.frydoggammen.dk om de andre fristende tilbud på menukortet. 


Fryd & Gammen · Hamborg Plads 8, 2150 København
 Tlf. 31 12 94 94 · frydoggammen.dk


Udgivet

i

af

Tags: