Guldpriser når nye højder

Guldpriserne er på et historisk højt niveau for tiden, og formanden for bestyrelsen af verdens største hedgefond forudser, at priserne vil stige yderligere.

Guld er en investering, der skinner, når andre investeringer blegner. Guldets store popularitet har flere årsager. Guldprisen stiger, når alt andet ramler, fordi investorerne sender deres penge i ly fra finansmarkedernes uro. Guld har en historisk rolle som værdiopbevaringsmiddel og var i mange år fundament for det internationale penge-system. I det hele taget er guld eftertragtet i tider, hvor investorerne er mindre klar på at tage risiko. Men da hovedparten af verdens tilgængelige guld allerede er udvundet fra minerne, er det svært at skrue op for udbuddet, når efterspørgslen stiger. Desuden er det dyrt og miljømæssigt ressourcekrævende at udvinde guld. Derfor har vi i de seneste år set en voldsom stigning i salg af investeringsguld. Og tilsvarende i guldpriserne, fortæller direktør Mia Hinrichs fra Nyfortuna på Østerbrogade 137.

Kæmpestore investorer rykker på sig
”Guldpriserne er fra Januar 2019 til Januar 2020 steget med 25 procent, og prisen ligger og balancerer på det højeste niveau nogensinde. Det skyldes især usikkerhed omkring verdensøkonomiens udvikling, og om inflationen kan blive ved med at være så lav, som den er. Mange forventer, at den snart begynder at stige. En mand som Ray Dalio, stifter og formand for verdens største hegdefond Bridgewater Associates, anbefaler sine fonde at gå ind og inve-stere i fysisk guld. Når det sker, er det en række kæmpestore investorer, der begynder at rykke på sig, hvilket betyder, at der helt sikkert kommer en stor efterspørgsel på guld. Det er lig med højere guldpriser. Samtidig bidrager den aktuelle politiske uro omkring Iran og USA til at presse markedet yderligere op. Ray Dalio forudser, at prisen på guld kan nå op over 2.000 dollars pr. ounce, hvilket er en stigning på yderligere 30 procent, og han regner helt sikkert med, at de høje priser fortsætter. Det interessante ved situationen er, at vi har guldpriser, der er historisk høje, uden at vi oplever en recession. Høje guldpriser hænger normalt sammen med krisetider,” pointerer Mia Hinrichs.

Mange vil ind på markedet
Nyfortuna oplever derfor, at mange kunder, som investerede i guld sidste år, og som forventede, det var en langsigtet investering, kommer tilbage til dem og sælger guldet igen da afkastet frister. ”Der er rigtig mange, der gerne vil ind på markedet, og vi har adskillige private handlende, som sælger guld til os, fordi priserne er så høje. Derfor har vi siden foråret udvidet med tre nye medarbejdere for at kunne imødekomme efterspørgslen. Så vi har meget at lave, hvilket jo er skønt,” siger Mia Hinrichs.

Vær opmærksom på priser
I 2011 og 12 oplevede verden et lignende boom i guldpriserne, og i den periode kom der mange af mere eller mindre lødige opkøbere til. Det skal man også være opmærksom denne gang, hvor de små handlende ofte giver dårligere priser, fordi de aner en hurtig avance, og en mindre seriøs, eller ingen rådgivning om de værdier man ønsker solgt, påpeger Nyfortunas direktør.

”Finanskrisen var med til at understrege, hvorfor guld traditionelt betragtes som en god og sikker investering. En af fordelene ved at investere i fysisk guld er, at det er momsfritaget, når der er tale om investeringsguld, samt at man ikke betaler for guldsmedens forarbejdning af det. Når man handler med guld, er man så tæt på verdensmarkedet, at der kun skal en lille stigning til, før man får et afkast af sin investering. Derfor er det blevet så forholdsvis almindeligt, at vi investerer i guld herhjemme,” slutter Mia Hinrichs.

Altid sælge Nyfortunas guld igen Man kan altid købe investeringsguld samt sølv hos Nyfortuna, både i lokalerne på Østerbrogade og via deres webshop, og få det leveret direkte til døren. Mange vælger at booke et møde med Nyfortuna, inden de investerer i guld, så de på forhånd er fuldt oplyste og dermed endnu mere trygge. Hvis man vælger at investere i guld hos Nyfortuna, kan man altid sælge det igen, Nyfortuna sælger kun guldbarrer, som er godkendte og certificerede, og som derfor kan handles i hele verden.


Nyfortuna · Østerbrogade 137 · tlf. 72 300 678 · www.nyfortuna.dk


Udgivet

i

af

Tags: