Indehaver af Nordhavn Apotek åbner apotek på Østerfælled Torv

Af Susanne

Vural Kocak, der med stor succes har haft apotek i et års tid på Århusgade i Nordhavn, åbner den 30. september et nyt apotek på det centrale Østerfælled Torv. 

Apoteket kommer til at ligge lige ved siden af Meny’s store supermarked og giver den samme gode service som i Nordhavnafdelingen. Det betyder bl.a., at kunderne også her kan afhente varer døgnet rundt via en automat, at der er et tilbud om hjemmelevering til 25 kr., samt at man kan få den samme kvalificerede rådgivning og store udbud af   medicin og andre apotekervarer. 

Da Vural Kocak sidste år åbnede apoteket i Nordhavn, skyldes det, at han syntes, bydelen var et uhyre attraktivt boligområde med en masse muligheder, fortæller han: ”I Nordhavn er der boliger, butikker og arbejdspladser samtidig med, at vi er nabo til den gamle del af Østerbro, hvor der er en masse liv. Århusgadekvarteret er et område, hvor det er sikkert og nemt at færdes gående, på cykel eller i bil, og med åbningen af metroen og S-toget tæt på, er det nemt at komme her til, og det har været fantastisk at drive et apotek her.” 

Nordhavn Apotek er et apotek, der har gjort meget for at passe så godt ind i det specielle nordhavnområde som muligt. Designet og indretningen ligner kvarterets øvrige butikker, og tilbuddet med afhentningsautomaten 24/7 er også et særligt tilbud rettet mod kvarterets aktive beboere. ”Man behøver blot at bestille varerne på nettet eller ringe og bestille – og så ligger varerne klar i automaten inden for én time i apotekets åbningstid. Her kan de afhentes døgnet rundt, så man ikke behøver at komme forbi inden for arbejdstiden. I corona-perioden har automaten været rigtig nyttig, men der er flere aspekter i det; Når vi arbejder uden mellemled, sparer kunden tid ved at bestille hos os. Det er også billigere, og da man undgår forsendelser, er miljøbelastningen meget mindre ift. normale bestillinger over nettet, hvor varerne skal fragtes et sted hen. Det undgår man hos os,” siger Vural. 

Outletapotek med store rabatter
En anden særlig ting ved apoteket er, at de også har hjemmesiden outletapoteket.dk, hvor de som det eneste sted herhjemme, har et fysisk outlet, hvor man kan tjekke priserne ud på nettet for bagefter at komme ned i butikken og købe dem. Eller få dem lagt i deres afhentningsautomat. ”Fra Outlet-apoteket sælger vi typisk produkter, der er ved at udløbe, restprodukter eller overlagerprodukter. Dem sælger vi på outletapoteket til store rabatter i stedet for, at de bliver kasseret,” påpeger Vural. 

Gratis medicinsamtale
Apotekets kerneområde er som bekendt medicin og mange af Nordhavns Apoteks aktiviteter udspringer derfra. Man kan få en gratis medicinsamtale, hvis man er startet med en ny medicin, eller hvis man oplever, at der en medicin, man har problemer med. Så kan man få en samtale med deres farmaceut. Hvis man mangler en recept på ens medicin, som blodtryksmedicin og visse diabetesmidler og p-piller, er det muligt i forhold til en ny lovændring at apotekets farmaceut genordinerer bestemte lægemidler. Derfor behøver man ikke at løbe tør for medicin, forklarer Vural: ”Det er muligt at gøre det én gang mellem hvert lægebesøg, og det tager i den grad belastningen fra vagtlægerne, da de ikke behøver bruge tid på det. Det er tilladt på alle apoteker, og det tilbyder vi naturligvis også på Nordhavn Apotek og på apoteket på Østerfælled Torv. Som noget nyt kan vi også tilbyde rejsevaccination, så man både kan købe rejsevaccination og blive vaccinereret hos os, da vi samarbejder med en læge.” 

Kvalitet, bæredygtighed og gode kundeoplevelser
Vural er også indehaver af to apoteker i Farum og Lynge, og han fokuserer alle steder på kvalitet, bæredygtighed og den gode kundeoplevelse. Alt dette og meget mere får man på Nordhavn Apotek i Århusgade og fra den 30. september også på Østerfælled Torv Apotek. 


Nordhavn Apotek · Århusgade 134 A st. · Nordhavn
Tlf. 42 90 32 32.nordhavnapotek.dk · Nordhavn@apoteket.dk 

Østerfælled Torv Apotek · Østerfælled Torv 26 · 2100 Ø Tlf. 4290 3131 østerfælledtorvapotek.dk · oeft@apoteket.dk

Related Articles