Jamen du godeste! Er det allerede…

Fastelavn! Det er tid til at klæde ungerne ud i sjove, skøre eller søde kostumer. Og uanset om de er købt eller hjemmelavede, er det bare med at komme ud og slå katten af tønden. Gerne med en god, gammeldags fastelavnsbolle som afslutning på festlighederne. 

Den 23. februar er det atter fastelavn. En dag mange børn ser frem til – men indtil omkring 1900 var fastelavn rent faktisk en katolsk højtid. Hvor det i dag fortrinsvis er børnene der klæder sig ud, var det dengang de voksne, der klædte sig ud og festede i dagevis for at fejre fastens begyndelse. Naturligvis med rigeligt med både mad og drikke, for lige efter fastelavn skulle man nemlig faste. Og det helt til påske! 

En tønde fuld af … kat? 

Dengang var konkurrencer en fast del af fastelavn, og mange foregik til hest. Det gjaldt også kampen om at ”slå katten af tønden”, men i modsætning til i dag, var tønden ikke fyldt med søde sager. Fra 1536 og frem til slutningen af 1800-tallet, smed man nemlig en levende sort kat i fastelavnstønden, som man så bankede på, til bunden faldt ud, og katten løb væk. I dag lyder det som det rene dyreplageri, men dengang sås sorte katte som et symbol på det onde, på djævlen, og dette var fortidens forsøg på at fordrive det onde. 

Og vinderen er … 

Nøjagtig som i dag, var det også dengang, netop det slag der fik bunden til at gå ud af tønden, der afgjorde hvem der blev kattekonge. Hvor kattekongen i dag hyldes med en skinnende papkrone, blev kattekongen dengang fritaget for at betale et helt års skat. Så der var i den grad noget at kæmpe om! 

4 dages fest inden 40 dages faste

Mange tror, at fastelavn blot er den ene dag, hvor man slår katten af tønden og går fra dør til dør og synger ”Fastelavn er mit navn…”. Men i virkeligheden strækker den sig over fire dage, der tæller fastelavnssøndag, fastelavnsmandag, hvide tirsdag og askeonsdag. Både fastelavnssøndag og fastelavnsmandag var de sidste dage, hvor man førhen måtte spise kød, så det blev naturligvis indtaget i store mængder. Hvide tirsdag var derimod en slags overgangsdag, hvor man spise hvide boller – og det er netop herfra, at fastelavnsbollerne stammer! 

Boller op og boller ned… 

Der er dog langtfra den fastelavnbolle, man spiste dengang, til den flødeskumsfyldte glasurvariant, vi nyder i dag. Hvor den tids fastelavnsbole var en ret beskeden hvedebolle, findes der i dag et væld af varianter med både fyld og pynt på toppen. Der er både de imponerende wienerbrødsudgaver med masser af flødeskum og creme – og så er der de søde gærboller, som minder mest om fortidens fastelavnsbolle. Vi har fundet en god opskrift på sidstnævnte, som absolut er værd at prøve! 

Mormors fastelavnsboller

Dej:
● 50 g smør
●  ½ dl mælk
●  15 g gær
●  1 æg
●  200 g hvedemel
●  25 g rørsukker
●  1/4 tsk. salt
●  ½ tsk. kardemomme

Remonce:
●  50 g blødt smør
●  50 g rørsukker
●  50 g marcipan
●  1 sammenpisket æg til pensling

Smelt smørret i en gryde. Hæld smør og mælk i en skål og rør gæren ud heri. Rør ægget i og tilsæt derefter mel, sukker, salt og kardemomme. Ælt dejen, til den bliver smidig. Tilsæt evt. lidt mere mel, hvis den er meget klistret. 

Lad dejen hæve tildækket i 1 ½ time, og vend den ud på et meldrysset bord. Rul dejen til et rektangel på ca. 38×22 cm og skær den ud i 8 firkanter.  

Bland smør, marcipan og sukker godt sammen til remonce, og kom 1 spsk. på hver firkant, pensl kanterne med æg og saml dejen om fyldet. Klem sammenføjningerne godt sammen, så remoncen ikke løber ud. Sæt bollerne med lukningen nedad på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve en time. 

Pensl fastelavnsbollerne med æg og bag dem 12-15 minutter ved 200 grader. Lad dem afkøle let og pynt med glasur. 


Udgivet

i

af

Tags: