Jule-hygge-stress balance

Klumme

Sidste år på denne tid var vi ved at gå ind i en lang periode med nedlukning. For min familie betød det utroligt mange børn hjemme, mange zoom-møder under lettere kaotiske forhold, isolation og meget skærmtid, ikke så mange fysiske aftaler, men mange skænderier mellem ungerne.

Men det betød også, at det hele blev vendt på hovedet og på nogle måder skabte ro og tid. Den tid kan man godt komme til at savne, når der skal smøres fire madpakker og sendes fire børn ud af døren inden klokken otte.

Jeg kan også komme til at savne et hverdagsliv, hvor der var tid til at gå tur med teenageren rundt om Søerne, løbe sammen i Fælledparken og nå at følge med i hinandens liv, fordi ingen rigtigt skulle være et andet sted, og opgaverne kunne løses fra baggården i Ryesgade, en bænk i Østre Anlæg eller hvor som helst.

Gad vide, hvad vi har taget med os fra nedlukningen? Gad vide hvad det kommer til at betyde for fremtiden? Kommer der til at være mere tid og plads til det vigtigste, eller er vi røget direkte tilbage i de tunge, stressende og drænende rutiner? Nu er vi midt i en julemåned. Den måned på året, hvor allerflest stresser – mens vi bilder hinanden (og os selv) ind, at vi “har det sååååå hyggeligt”, mens vi flår gaver ned af hylderne og bager endnu et læs julekager.

Lad os skrue ned. Lad os stoppe op og trække vejret. Lad os vælge de gode ting. Hvis Corona-epidemien har skubbet lidt til vores work-life balance, kan den så ikke også skubbe lidt til vores jule-hygge-stress balance? Lad os stille flere krav til vores liv generelt og stoppe op og mærke OG handle på dét, der ikke fungerer. Uanset om det er i arbejdslivet eller juletiden. Lad os vælge de gode ting til og sige mere fra over for alt det andet.

Om en uge pakker jeg min familie og sætter os alle seks på et fly mod De Kanariske Øer og bliver der i to uger. Det er vores oprør mod julestress og vores måde at insistere på tid og samvær. Gaverne er mindre, der er ingen and eller brune kartofler. Men til gengæld er der heller ingen stress, kun en masse tid.

Man kan jo altid starte med et lille oprør.


Udgivet

i

af

Tags: