Karmah hos Democratic Eyewear

Af Susanne

Brillebutikken Democratic Eyewear, der sælger kvalitetsbriller til alle med et ærligt og gennemskueligt priskoncept, er begyndt at føre high-end brandet Karmah, der er dansk design med en bæredygtig vinkel.

Kollektionen, der er designet i samarbejde med Democratic Eyewear, består af otte modeller i tre flotte farver, og de er blandt andet skabt af bioacetat, hvilket vil sige acetat, som er lavet uden brug af fossile brændstoffer.

“Materialet er derfor biologisk nedbrydeligt. Brillerne er enten lavet udelukkende i bioacetat eller i en kombination af bioacetat og titanium. De glas, som sidder i, er også biologisk nedbrydelige, ligesom den polybag, de leveres i. Alt kan således opsamles og genanvendes eller blive destrueret på behørig vis, så miljøet ikke belastes yderligere. Hele idéen med Karmah er at skabe et brillemærke, der er tæt på at være fuldstændig bæredygtigt. Det er et stort og første skridt på vejen for os, da vi har forskellige andre bæredygtige initiativer i støbeskeen,” siger Stig Hansen, partner i Democratic Eyewear og uddyber: “Over tid vil vi gerne gøre hele vores virksomhed meget mere bæredygtig.

Vi kigger derfor blandt andet på produktion af brillestellene og transport af materialer m.v. Samtidig tilstræber vi også, at vores butikker fremover bliver mere bæredygtige ift. inventar og andet. Det er en spændende proces, som vi forventer rigtig meget af,” siger han. Prisen på Karmah brillerne bliver på 2.995 kr. med enkeltstyrkeglas, og 4.995 kr. med flerstyrkeglas, alt inklusiv.

Ærligt og transparent priskoncept
Democratic Eyewear vision er at skabe et ærligt, transparent og rimeligt priskoncept for kvalitetsbriller og kvalitetsmærker, som gør det til en god oplevelse at købe briller i deres tre indbydende butikker, forklarer Stig Hansen. “Vi informerer folk, inden de går i gang med et brillekøb, om hvad de kan komme til at betale for brillerne. Derfor har vi lavet vores fastpris koncept, så uanset hvad ens brillestyrke er, er prisen den samme på de forskellige kategorier af briller. Den måde, som mange af de andre brillebutikker sælger deres briller på, kan godt forvirre kunderne, da den pris, man ender med at betale, ofte ikke er den, der står i annoncerne,” fortæller han.

Problemet er, at prisen på brillen først kommer frem til sidst i brillekøbet og ofte ligger meget højere end lovet, fordi der er tillæg for flerstyrke, tyndere glas, refleksbehandlinger osv. Troværdigheden er heller ikke særlig høj med de mange rabatter og tilbudsordninger. “I den sidste ende er det utroligt svært at gennemskue, hvad man egentlig betaler for, og hvor billigt det er, også selvom man får en rabat på f.eks. 70%. For slutbeløbet er stadig højere end hos os,” fastslår Stig Hansen.

Luksuskoncept uden luksuspriser
Kort sagt leverer Democratic Eyewear et luksuskoncept uden de høje luksuspriser. Butikken er elegant og indbydende designet, og de bruger kun de nyeste og mest innovative instrumenter. Optikerne er professionelt uddannet, serviceniveauet er højt, og produkterne er luksusmærkevarer og nicheproduceret håndværk. “Som vores egne briller, der har et skandinavisk design og en produktion, der fuldstændig er i klasse med alle de andre flotte designerbriller. Vi benytter tyske hængsler, italiensk acetat osv. Vores dygtige glasleverandør leverer tynde topkvalitetsglas, som vi inkluderer i prisen med tre overfladebehandlinger, bredt synsfelt, og blue light filter. Hos os betaler du bare ikke en mindre formue for alle de gode ting,” siger Stig Hansen.

Køb nu og betal senere
Hvis man vælger at benytte Democratic Eyewears tilbud om kvalitetsbriller til gennemsigtige og rimelige priser, kan man købe brillerne nu og først betale senere helt rente- og gebyrfrit over 6, 12 eller 24 måneder. Køber man for eksempel en lækker Tom Ford brille med glidende overgang og flerstyrkeglas, kan det gøres for 250 kr. om måneden.


Democratic Eyewear · Østerbrogade 54 · Tlf: 39 29 2100 eller Gl. Kongevej 99 · Tlf. 71 70 50 00 · www.democraticeyewear.com

Related Articles