Klumme Jeg har ombestemt mig. Jeg vil hellere åbne døre end lukke dem.

Af Susanne

Jeg har delt så mange af mine bedste og værste oplever med Østerbro. Østerbro har lagt by til alt fra mine vilde gymnasiefester på Østre Borgerdyd, til fødslen af to af mine fire børn, til svære sygdomsforløb i familien, til nye venskaber, udløb af andre venskaber, til badeture i Nordhavnog bådplads i Svanemøllen. Vi har prøvet fire forskellige vuggestuer på Østerbro, fire forskellige børnehaver, to forskellige skoler og virkelig mange legepladser. Og vi har boet på fem forskellige adresser.

Nu skal vi flytte igen. Altså stadig kun til et andet sted på Østerbro. Alt andet ville være for vildt og helt utænkeligt.

Vi har fundet boliger og steder på Østerbro, som er vokset med os. I 2018 tænkte vi at en 42 fods båd i Svanemøllen var et perfekt hjem til en familie på seks. Det kan jeg godt afsløre, at det var det ikke. Så flyttede vi i et lille bitte hus i Nordhavn, hvor ungerne skulle cykle om kap med lastbiler for at komme frem og tilbage. Det gik heller ikke. I 2020 flyttede vi til Ryesgade, hvor vi bor nu. 80 m2 til os alle seks.

Det var super charmerende i starten, men som man kunne læse i min sidste klumme, er jeg træt af at holde online-møder på toilettet. Træt af at blive afbrudt af tissende fire-årige drenge og teenagere, der hamrer på døren. Jeg mangler rum med døre, jeg kan lukke. Så nu skal vi flytte. Og det føles som et oplagt tidspunkt at gøre status.

Men den status afbrydes hele tiden af det større perspektiv. Der er krig i verden. Kvinder og børn flygter langt væk fra deres hjem. Mænd kæmper for deres hjem.

Og her sidder jeg og kan ikke forestille mig at flytte væk fra Østerbro og brokker mig over ikke at have en dør at lukke. Jeg har muligheden for at vælge dét sted, der føles mest trygt for vores familie. Igen og igen.

Forleden fik vi på Aula en besked om, at skolen gjorde sig klar til at tage imod børn og familier fra Ukraine. Gjorde sig klar til at hjælpe med at skabe en hverdag, hvor traumerne kom lidt på afstand.

Det er også, hvad jeg tænker, at vi skal gøre på Østerbro. Uanset om vi bor på en båd, i et lillebitte hus, en lejlighed med få døre eller et kæmpe hus. Vi kan invitere ind, invitere med og åbne lidt flere døre – også selvom vi engang imellem mener, at vi mangler døre at lukke på hjemmearbejdspladsen.

Related Articles