Mit Østerbros smagspanel tester sommervine & gin

Af Susanne

Som noget helt nyt har vi samlet et smagspanel, hvor vi (forhåbentlig) i hver udgave tester. Panelet består af 6 personer – 2 par med børn, 2 par uden børn og 2 singler (kvinde og mand). Alle bor i byen. Denne test er lavet over to omgange. 1. test var en ren smagstest. Ved 2. test kendte smagspanelet prisen på produktet. De tildelte stjerner er et gennemsnit af de 2 test.

Skala 0-5 stjerner
0 En ommer
✶ Kunne være bedre
✶ ✶ OK
✶ ✶ ✶ God
✶ ✶ ✶ ✶ Meget god og anbefales
✶ ✶ ✶ ✶ ✶ Fremragende, køb den


Hillside Valley zinfandel rosé (Pris kr. 45,00 pr. flaske, vejl. detailpris)
3 STJERNER · Test 1: Gns. 3,22 · Test 2: Gns. 3,50

Par uden børn ✶ ✶ ✶ Overraskende førstehånds-indtryk med en svag orange farve og duft af en sød forårsdag. Ikke den klassiske rosé, dog er den let drikkelig og med toner af en sød tranebær samt lidt syre. En anelse for syntetisk.

Par uden børn ✶✶✶✶ Farve: Jordbærsaft. Duft: Jordbær og andre røde bær, sødme og vandmelon. Smag: Den californiske rosè var vores favorit. Den er balanceret og afrundet. En dejlig sommerbællevin, der vil passe godt til appetizers på terrassen, til tapas, paella eller til en grillaften med lettere sager på grillen.

Par med børn ✶✶✶✶ Her fik vi fat i en rigtig frugtbasker – måske grundet Zinfandel blandt andet. Den er samtidig også en anelse tør. Vinen har en behagelig eftersmag, og man kan godt tage et ekstra glas. Nydes kold og i gode venners lag på en stille sommeraften.

Par med børn ✶✶✶ Meget sød. Vi mener at den faktisk ville fungere godt til en dessert – men til andet mad vil vi ikke anbefale den.

Single ✶✶✶ Duft: Dufter dejligt af mørke bær. Farve: Elegant – sådan brændt rosé-farvet. Smag: Fyldig og frugtig. Ikke en vin som bliver hængende efter en tår – men man vil gerne tage en tår mere! Mad: Ville være et godt modspil til noget spicy og krydret mad og vegetariske retter.

Single ✶✶✶✶ Mørk rødlig, dufter mildt af jordbær. En blød rosé og frugtig i smagen. Her smager den også som den dufter, af jordbær.


Hillside Valley Chardonnay (Pris kr. 45,00 pr. flaske, vejl. detailpris)
3 STJERNER · Test 1: Gns. 3,00 · Test 2: Gns. 3,50

Par uden børn ✶✶✶✶ I næsen har den et snert af hyldebær og friskhed. God i mange sammenhænge og smag af klassisk Chardonnay. Ikke mange smagsnuancer, men frisk og sommerlig. Noget der ville være godt til en skål
med chips og nødder, eller bare hvis solen skinner.

Par uden børn ✶✶ Meget lys gul med lette grønne nuancer. Duft: Citrus, blomster og æbler – lettere anonym duft. Smag: Den er en smule bitter og flader lidt hurtigt ud – uden at efterlade det store indtryk. Nærmest tværtimod. Hvis man bare trænger til et koldt glas vin i solen, kan den godt drikkes, især med lidt salte snacks og dip på siden. Den vil også være acceptabel til fisk, fjerkræ eller lettere pastaretter. Men det er ikke en vin, som vi ville blive lykkelige over at få serveret som den første på aftenen. Den er faktisk lidt sur…

Par med børn✶✶✶✶ En let drikkelig hvidvin til en varm sommerdag på
terrassen. Den skal efter vores mening serveres godt kold. Farven er let lys. God som aperitif eller til ”hapsere”.

Par med børn ✶✶✶✶ Det er virkelig en rigtig god hvidvin. Den vil vi drikke til flere forskellige formål. Vi drak hvidvinen til en italiensk pastaret – og der passede den perfekt. Vi var meget glade for den.

Single ✶✶✶ Duft: Dufter af syrlige grønne frugter. Farve: Flot, klar
gullig nuance. Smag: Meget let Chardonnay, diskret bouket, hverken tør eller frugtig. Sart syre. Mad: Ville være godt til modne og fede oste!

Single ✶✶✶✶ Gylden grøn. rigtig flot farve. Dejlig duft af friske blomster og især hyldeblomst. Lidt syrlig i smagen, med gode undertoner af hyldeblomst.


Arlequin Grenache RosÉ (Pris kr. 59,00 pr. flaske) (vejl. detailpris)
4 STJERNER Test 1: Gns. 3,59 · Test 2: Gns. 4,00

Par uden børn ✶✶✶ Duften ikke, som vi håbede. Den er lidt for sprittet i duften og smagen smager for billigt og i ubalance. Dog er den frisk og minder os lidt om sommer og friske frugter.

Par uden børn ✶✶✶✶ Farve: Ferskenfarvet let rosa. Duft: Noter af melon og søde jordbær. Smag: Arlequin smager let af sommer, røde bær og fersken. Den er fint balanceret og acceptabel til prisen. Det kunne godt være sådan en vin, som man har i køleren just in case. Især til en sen sommeraften, hvor man allerede har fået et par glas af det bedre og er blevet lidt halvsnaldret. Salater med avocado, fisk eller appetizers kan den gå til.

Par med børn ✶✶✶✶✶ Denne rosé, var nok den bedste i testen efter vores smag. Let tør og med jorbær i smagen. Farven er til den mørke side og duften er aldeles glimrende. Denne kunne godt gå til fisk fra grillen. En rigtig fin rosé og fin detalje med glasproppen. Elegant.

Par med børn ✶✶✶✶ En rigtig dejlig rosé, som kan nydes til maden, men som også er oplagt til en hyggestund på terrassen i vores venners lag – naturligvis med 1 m afstand.

Single ✶✶✶ Duft: Frugtig – neutral – Farve: Klassisk indbydende rosé-kulør. Smag: Drik den hele dagen mens du spiller havespil! Den er ganske simpel – kan man lide rosé kan man også lide denne, og køb den hvis du godt kan lide flasken har lidt polsk luksus over sig – eller Sydfrankrig på budget. Mad: Ikke til mad – til snacks og til festlige lejligheder.

Single ✶✶✶✶✶ Lys rosa, dufter let frugtigt. Her smager den skønt af grape, dejlig blød og let drikkelig.


GIN · The odd Gin Pink (Pris kr. 299,00 pr. flaske, vejl. detailpris)
4 STJERNER Test 1: Gns. 3,33 · Test 2: Gns. 4,16

Par uden børn ✶✶✶✶✶ Først og fremmest flot farve og flaske design- lige til en fredag sommeraften med vennerne. God smag uden den normale spritsmag, når vi kommer op i procenterne. Rigtig god på alle punkter.

Par uden børn ✶✶✶ Farve: let rosa. Duft: Enebær, granatæble og røde bær – tutti frutti-ish med klassisk gin enebær afslutning. Vi smagte både ginen med den ene og den anden tonic og vores favorit var med jordbær tonic’en, selvom der er fuld knald på tyggegummi-bobbelkongen. Hvis du er til Strawberry Daiquiries, Sex on the Beach og andre søde og lettere parfumerede drinks, vil det her være din GT go to. Den ville være ok med masser af is til chips og saltede nødder efter en hyggelig middag eller til predinner drinks i solen. Men det føles en smule syntetisk. Hvis der skal en tonic uden jordbær til, kunne vi forestille os, at en tør tonic ville fungere godt og lige gøre ginnen en tand mere “voksen”. Bermondsay tonic’en kunne vi ret godt lide, men vi nok bruge den til mindre frugtagtige gintyper.

Par med børn ✶✶✶✶ Pink gin kan efter vores mening være lidt vanskeligt. Her er dog en gin, som formår at holde fast i det tørre ”Dry Gin” element og kombinere det med en svag frugtig karakter. Faktisk et ret godt resultat. Den gjorde sig bedst til den tørre Bermondsey tonic. Men kan også fungere med strawberry tonic. Den må prøves igen.

Par med børn ✶✶✶✶ Vi er altid lidt nervøs når vi skal prøve nogle nye former for gin. Heldigvis blev vi positivt overrasket, og det gav bare et dejlig frisk pust før vores aftensmad. Den kan vi godt anbefale.

Single ✶✶✶✶ Duft: Dejlig duft af enebær! Farve: Transparent pink. Smag: En parfumeret smag af enebær og blomster. Ikke min favorit Gin, men den er slet ikke dårlig, selvom man kan blive lidt skræmt over farven og den stærke duft. Tonic: Jeg vil anbefale en tonic som ikke er alt for tør og parfumeret. En mere neutral slags. Lav en drink med et godt twist med grape og lime!

Single✶✶✶✶ Flot lyserød, en anelse parfumeret, med noter af granatæble. Smager dejligt mildt, er ikke for sprittet og har frugtige toner.


Diamond hill Chardonnay (hvid Bag-in-Box, 3 l) Kr. 129,00 pr. bag-in-box = kr. 32,25 pr. flaske, vejl. detailpris)
3 STJERNER Test 1: Gns. 3,00 Test 2: Gns. 3,50

Par uden børn ✶✶✶✶ Først synes vi, at duften var lidt flad og ikke eksisterende. Men da vi smagte på den, synes vi at den var lækker, fyldig og meget nem at drikke for mange. Noget vi ville nyde koldt på altanen med sol og
noget frisk sommermad såsom fisk eller en let salat.

Par uden børn ✶✶✶ Farve: Let gul farve. Duft: Citrus- og melon-noter. Smag: Fyldig frugtagtig hvidvin med en fin balance og krop. En god Chardonnay til prisen, som vi godt kunne forestille os til fisk og seafood i solen eller til en lækker Chevre Chaud. Man kunne også godt hive den med på en sejltur eller en picnic i de grønne parker.

Par med børn ✶✶✶ En ok frisk vin med let citrus i duften. Absolut en sommervin til et glas i hverdagen. En smule tør og kunne serveres til skaldyr.

Par med børn ✶✶✶✶ Det er hvad vi vil kalde en bællevin. Det smager rigtigt godt. Den har nogle fine finesser – og man kan sagtens nuppe den til terrasseaften og til mad.

Single «✶✶✶ Duft: Dufter i første ombæring af Listerine mundskyld – men efter det aftager gudskelov hurtigt til en let frugtig duft. Farve: Lys gul – crisp og indbydende. Smag: En meget neutral Chardonnay – ikke for tør, ikke for frugtig. En smule syrlig, men det bliver balanceret med en eftersmag af modne grønne frugter. En vin der ikke prøver at være noget særligt, den er bare ærlig og uprætentiøs. Mad: Ville være herlig til pastaretter og ost.

Single ✶✶✶✶ Gylden i farven, mørkere end vin nr. 1. Frisk duft af frugt og især citrus. En anelse fedme med smag af honning og citrusfrugter.
Til den mere tørre side.


Diamond Hill Shiraz (Rosé Bag-in-Box, 3 l) Kr. 129,00 pr. bag-in-box = kr. 3 STJERNER Test 1: Gns. 2,50 · Test 2: Gns. 3,00

Par uden børn ✶✶✶ God rosé-farve, sprittet duft, det afspejler sig desværre også i smagen. Det er en god fin rosé smagsmæssigt, hvis der ses bort for spritten.

Par uden børn ✶✶✶ Farve: Laks/fersken. Duft: Noter af fersken, jordbær, melon, smør. Smag: Her taler vi om en rosè med lidt højere alkoholprocent – og det giver noget krop, men smagen flader lidt hurtig ud. Vinen smager af modne bær og klassisk rosè-sommer uden for mange dikkedarer.
Ville gå fint til grillet fugl, fisk og til pastaretter.

Par med børn ««« En rosé med en pæn portion syre. Farven er svag fersken, og duften har ”klassisk rosé” over sig og et lille strejf af hindbær. Kunne gå godt til en kyllingesalat eller en anden let ret. Glider let ned og praktisk, at den kan tages med på picnic.

Par med børn«««« En frisk rosévin, som vi altid køber når vi står nede i Rema 1000. Og den giver altid en god oplevelse. Vi nyder virkelig vinen i BIB. Både alene og sammen med venner og familie.

Single «« Duft: Dufter af blomster. Farve: Stærk rosé-farvet. Smag: Meget floral og slik-agtig. Det er en meget frugtig vin med en let sødlig eftersmag. Mad: Chips og dip. En vin jeg gerne ville ha bællet i gymnasiet, og en vin jeg ville have købt til venindemiddage i starten af tyverne. – Dengang man drak rosè fordi det hørte sommeren til, og for at blive fuld mens man hørte Destinys Child i baggrunden. En seriøs brandert og hovedpine er garanteret.

Single ««« Flot pink, dufter meget mildt, men smager dog af mere. Her er smagen en anelse hen mod friske hindbær.

Related Articles