Hvornår blev Østerbro egentlig en realitet? Det er selvfølgelig umuligt at sætte en præcis dato eller årstal på. Men flere kilder nævner året 1647, som det år, hvor man flyttede den østlige købstadsport, Østerbro, fra hjørnet af Kongens Nytorv og Østergade til et område nær Nyboder. Nogle år senere (1662-63) blev Kastellet anlagt, og en ny Østerport så dagens lys i 1708 nogenlunde der, hvor Østerport Station ligger i dag.
Af: Lars Graabek – Mit Østerbro
Befolkning presses sammen
I 1600-tallet voksede København heftigt under Kong Christian den 4. med blandt andet Nyboder, Christianshavn og en ny havn ved Toldboden, mens der blev opført et nyt voldanlæg lige inden for søerne i en bue udenom den stadigt større hovedstad. I de efterfølgende mange år blev pladsen bag voldene trang, da der kom stadigt flere indbyggere til.
Helt frem til 1800-tallet var byen stort set ikke blevet udvidet. Da der heller ikke blev bygget uden for voldene, var befolkningen tvunget til at bygge højere og presse sig sammen. Der blev ikke bygget uden for voldene, fordi artilleriet på de københavnske volde skulle have frit udsyn over omegnen. Men i midten af 1800-tallet slækkede man på kravene og indførte fuld byggefrihed uden for søerne. Byggeriet fik derfor et stort opsving på især Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg. Østerbro var mere landligt med en del grøn natur.
Voldsom stigning i indbyggertal
Men da udviklingen for alvor tog fat i København i slutningen af 1800-tallet, havde det stor betydning for Østerbro. Indbyggertallet steg fra omkring 1.500 mennesker i 1850 til 66.00 i 1906. Østerbros ’first movers’ var primært velhavende mennesker og ’pæne folk’. Det var forretningsfolk, militærfolk og embedsmænd, som fik opført villaer – blandt andet i Rosenvænget, der siges at være Danmarks ældste villakvarter – og etageejendomme med store lejligheder.
Til arbejderne byggede man mindre lejligheder, der især kom til at ligge i kvartererne omkring Ryesgade og Århusgade. Men nogle af de første egentlige boliger til arbejderne var Lægeforeningens Boliger, der blev opført efter den store koleraepidemi i 1853, hvor mange københavnere omkom. Derfor ønskede Lægeforeningen, at der blev bygget nye sunde boliger uden for voldene, hvor luften var langt mere frisk. Sådan opstod Brumleby.
Samtidigt rykkede industrien ud til Østerbro, og der dukkede en del større og mindre fabrikker op. Særlig betydning for bydelen fik havnen, især Frihavnen, der blev anlagt i 1890-1894. Men byggeriet på Østerbro skete uden nogen større planlægning. Det var først omkring 1900-tallet, at man fandt det nødvendigt at lave en egentlig bebyggelsesplan.
Kilder: Østerbro Lille museum, Wikipedia, dengang.dk