Rabarber-jordbær-basilikumtrifli med hvidchokolade skum & kiksecrumble

Af Susanne

Trifli Opskriften er til 6-8 pers.
● 500 g rabarber
● 250 g frosne el. friske jordbær
● 1 dl rørsukker
● Vaniljestang
● 1 dl vand
● 1/2 citron (saften herfra)
● 2 spsk. majsstivelse
● Lidt hakket friskt basilikum (kan undlades)

Fremgangsmåde: Hak rabarberne i små stykker, kom dem i en gryde med jordbær, sukker, vaniljestang og kom vand ved. Tænd for middelvarme, og lad det stå i ca 45 min. Brug en gaffel til at mose jordbær og rabarber, hvis de ikke er fordelt ordentligt. Kom majsstivelsen i en lille skål og rør ud i en lille smule vand og tilsæt grøden, så tykner den en smule. Smag til med citronsaft og evt. sukker, hvis den mangler sødme. Køl herefter ned.  Hvis du kommer basilikum i, så gør det, når grøden er kølet lidt af, gerne til stuetemperatur, hak det fint og smag til.

Kiksecrumble
● 100 g saltet smør
● 15 stk. digestive kiks

Fremgangsmåde: Kom kiksene i en pose og slå dem i stykker. Smelt smørret, hæld kiksene i og vend. Kom massen i ovnen ved 200o varmluft i små 10 min. og køl ned.

Hvid chokolade skum
● 2,5 dl piskefløde
● 100 g hvidchokolade

Fremgangsmåde: Kom fløde og chokolade i en gryde på middelvarme. Må ikke koge. Rør til chokoladen er smeltet og sæt på køl til massen er 5o eller derunder, før den piskes. Hvis massen er over 5o vil den skille. Pisk til det en letpisket skum.

Sara er 29 år, Østerbroer og hun er den stolte indehaver af Masterchef trofæet anno 2020! Hun er oprindelig fra Viborg, og til daglig arbejder hun langt væk fra køkkenet i modeverdenen.”Mad har altid fyldt meget i mit liv, og det har været en drøm rigtig længe at blive en del af Masterchef. Jeg troede faktisk ikke, at jeg var god nok”. Heldigvis forfulgte Sara sin store drøm om at deltage og blive en del af Masterchef. Da først drømmen var gået i opfyldelse, overvandt hun også startnerver og beviste over for sig selv og alle andre, at hun i 2020-udgaven var den bedste af alle i Masterchef. Heldigvis deler Sarah gerne sine opskrifter med Mit Østerbro!

Følg Sara på: www.instagram.com/saratsg/

Related Articles