Smukke smykker fremhæver stil & personlighed

Af Susanne

Når man træder inden for hos JEWLSCPH på Blegdamsvej, mødes man af smukke smykker i rade rækker i elegante sorte glasmontrer. Her er smykkerne ikke gemt væk, men ligger fremme, så gæsterne kan tage dem op og prøve dem. Samtidig bydes man på et glas bobler eller lidt chokolade, og her er en venlig og behagelig stemning. Det skal nemlig være en rar oplevelse at besøge butikken, fortæller kreativ direktør Mai Manniche, der selv designer alle butikkens smykker i ædelsten, diamanter, guld og sølv. ”Det er helt uforpligtende at prøve vore smykker. Vi er ærlige og fortæller folk, om det klæder dem eller ej. Hos os sælger vi ikke noget bare for at sælge, og det tror jeg, folk kan forstå og fornemme. Har de først været her én gang som kunde, kommer de gerne tilbage, fordi de var glade for hele oplevelsen.”

Stil og personlighed

JEWLSCPH drives af Mai og hendes mor, Vibeke Manniche, og udover butikken på Blegdamsvej, har de en butik på Strandvejen i Hellerup og i Aarhus. Smykkevirksomheden har en meget bred designkollektion, da der ifølge Mai skal være et smykke til enhver kvinde. ”Ikke to mennesker er ens, og da smykker skal være med til at understrege ens stil og personlighed, har vi valgt at have et omfattende og varieret udvalg.”

Mai går stærkt op i smykkestyling, som er et forholdsvis nyt tiltag, JEWLSCPH har været med til at indføre herhjemme. ”Det handler om at finde et smykke, som klæder én. Vi kender styling i forhold til tøj, tasker, sko osv., men smykker glemmer folk ofte at forholde sig til. De får det måske som gave, uden at der er funderet nærmere over, om det passer til modtageren. Vi sætter stor fokus på, at vore kunder får et smykke, der klæder dem og fremhæver personligheden. Har man for eksempel blå øjne, bør man have et smykke med blå ædelsten i. Det bruger vi rigtig meget tid på, og det er bl.a. derfor, vi har smykkerne liggende fremme i butikken,” fortæller Mai.

Smukke farver i ædelsten
Hvis hun skal fremhæve noget smykkedesign, der klæder mange kvinder, peger Mai især på det dråbeformede design. ”Generelt er dråbeformet design godt til alle kvinder, da det passer til ansigtet næsten uanset hvilken ansigtsform, man har. Og så vil jeg også fremhæve vores mange fine ædelsten, der har vidt forskellige farver og udtryk. Det er en helt ny verden, der åbner sig for folk, når de ser, hvad vi har af fascinerende ædelsten,” siger Mai, der altid har elsket alt med smykker. Som lille pige lavede hun smykker på køkkenbordet derhjemme. ”Det tog jeg med mig videre, og hver dag nyder jeg at arbejde med smykker. Jeg er utrolig privilegeret over at arbejde med noget, der har en særlig betydning for folk,” beretter den autodidakte designer, som man kan besøge på Blegdamsvej eller på www.jewlscph.com


JEWLSCPH på Blegdamsvej 104A st. har et bredt og varieret udvalg af smukke smykker i ædelsten, diamanter og ædelmetaller.

Related Articles