Sneflokke kommer vrimlende…

Operasanger og skuespiller, Joachim Knop, er født og opvokset på Østerbro. Og selvom han elsker livet på landevejen med den højaktuelle musicaludgave af Kærlighed ved første hik, vil han aldrig undvære at komme hjem til den københavnerbydel, han har tilhørt i store dele af sit nu 47-årige lange liv. Og i dag, bor han i den selvsamme gade, hvor han for over fire årtier siden blev født.

Af: Peter Pilegaard – Mit Østerbro

“Ja, jeg boede i huset overfor. Der var ingen kælder, og det var sindssyg skævt, men der var en dejlig udsigt til Brumleby. I dag er Brumleby nærmest mondænt, men dengang i 70erne var Østerbro ikke så fint, som det er i dag. Og Brumleby var beboet af mange sjove typer. Det var de færreste, der havde fået gravet toiletter ud i deres små hyggelige lejligheder, så det var de små lokumshuse i haverne, der var i brug derover dengang. Det kunne min bror og mig jo godt more os lidt over, så vi ville løbe ned i vores have og kravle op på vores haveskur, og så stå der og  kaste små sten ned på dem, der sad og pruttede.”

Har gaden ændret sig i de 40 år?

“Ja. Før i tiden når taxaerne skulle hjem fra Parken, kørte de altid gennem Olufsvej med 400 km./t. Så blev der først lavet bump på vejen, hvilket betød af de samme taxaer efterhånden mistede deres udstødningsrør, og til sidst så lukkede man vejen ned til Østerbrogade. Og i dag er det jo en lukket vej. Det gør gaden bedre, end den nogensinde har været, synes jeg.”

Så det er en fornøjelse at bo i barndommens gade?

“At rejse er at leve, siger både Kløvedal og H.C Andersen. At det gælder om at komme væk fra sin tryghedszone – og lærer sig selv bedre at kende ude i verden. Men altså, når jeg ikke lige har været på turne et eller andet sted i Jylland, så har jeg vist bevæget mig indenfor en radius af fem kilometer det meste af mit liv. Der er da dage, hvor jeg tænker, at vi skal flytte på landet, men Østerbro er mit hjem.

Jeg elsker bare at komme hjem igen efter en turné. Østerbro er min landsby. Det er et sted, hvor jeg kan rende rundt i nattøj og gå i gadens forlængede køleskab, Føtex Food, når jeg mangler noget. Det kan man jo ikke på landet.”

Hilsepligt i 2100

Joachim Knop er kendt vidt og bredt overalt i landet, særligt nok for hans rolle i de moderne folkekomedier om Anja & Viktor. Men det er Joachim, der hilser på folket, når han går på gaden – ikke omvendt. Særligt når han går rundt på Østerbro.

“Jeg hilser på alle. Jeg føler, jeg kender alle i bydelen. Og jeg mener helt klart, at der er hilsepligt her på Østerbro”, griner han og forklarer:

“På Operaskolen lærte jeg, at der var hilsepligt. Derovre, på Det Kongelige Teater, arbejdede 2.000 mennesker årligt, og man kunne ligeså godt bare hilse på alle, blev der sagt. Nu ved jeg ikke, hvor mange der bor på Østerbro, men om det er Netto-damen eller slagteren, så hilser jeg på alle, som jeg gentagne gange møder på min vej. Det er da super hyggeligt. Men det er jo ikke alle, der hilser tilbage, og så bliver jeg næsten sur og skuffet, synes jeg. Netto-damerne bliver nogen gange mærkelige over, at jeg hilser på dem ude på Østerbrogade, men hvis jeg har handlet hos dem 20.000 gange, så føler jeg jo, at jeg kender dem lidt – og så hilser jeg.”

Hvad med julekoncerter, Joachim? Det er jo oppe i tiden..

“Jeg er på landevejen til midten af december med Kærlighed ved første hik, så det bliver desværre ikke til så mange i år. Men så skal jeg til gengæld synge nytårskoncerter med Ålborg symfoniorkester – sammen med min søde kone. Det bliver næsten som en honeymoon i Nordjylland.”

Hvordan er det at arbejde med sin kone?

“Når hun er så musikalsk og sød, som min er, så er det sgu en stor fornøjelse. Man ligger jo ikke alene på et hotelværelse og bander og svovler over et eller andet, vel. Så ligger man i stedet og bander og svovler sammen med sin kone – eller også kommer man til at kysse lidt på hinanden. Og det gør jo ikke så meget.”

Hvordan skal I holde jul?

“I år bliver det i Danmark, og så skal vi have and. Nu er jeg jo gift med en nordmand, så hvert andet år holder vi jul i Norge, og så står menuen på saltet fårekød. Det gode ved den udgave er, at det kun glider ned med øl og snaps. Og så skal vores datter synge i Holmens Kirke med DR´s børnekor. Det glæder jeg mig til”, tilføjer den stolte far.”

Hvad er din egen favorit blandt alle de mange julesange?

“Jeg tror, det er: Sneflokke kommer vrimlende, henover Diger trimlende…” synger Joachim kækt i køkkenet og slutter: 

“Der er fart i melodien. Og så lugter den lidt af hvid jul.”


Udgivet

i

af

Tags: