Solrig soulbombe fra danske BAUN

Af Susanne

Soulsanger og jazzpianist, BAUN, er lige nu aktuel med debutsinglen “The Mask”. En indsprøjtning af livsglad lyd – medicinen alle efterhånden hungrer efter i disse tider. De liveindspillede og dansevenlige grooves rammer lige i hjertet med omkvædet “It’s time to drop the mask”. Referencen er selvfølgelig ikke til vores kære mundbind, men til at vi skal turde være os selv og droppe facaden! For BAUN personligt, er sangen et oprør mod egen forstillelse. Det er specielt relevant i social media tidsalderen, hvor vi gemmer os bag filtre og flygter fra, hvem vi i virkeligheden er.

Selv fortæller BAUN om sin musik:
”I denne digitale tid tror jeg mange hungrer efter mere menneske og mindre computer. BAUN er håndspillet musik og skal mærkes i både krop, sind og sjæl. Jeg er SÅ klar til at sende en masse musik og kærlighed ud til folket!” Vi mødte BAUN til en kop kaffe i solen på Upsalagade hvor sangeren er vokset op.

Din musik er meget live og energisk. Hvordan starter din kreative proces? “Det er meget flydende. Men jeg synger, spiller, laver lyde og mund-percussion på daglig basis og har måske tusind memoer på min iphone, fra grooves og skøre indfald til skitser og færdige sange. At lytte til disse er en god kreativ kickstarter! Ved klaveret sker der også mange ting i kreative baner. Sommetider har jeg sat mig for på forhånd at skrive en sang eller lave et arrangement, men ofte kommer idéerne i tide og utide, og så må jeg være lydhør og huske dem mens de hænger i luften som sæbebobler”.

Hvordan har det været at vokse op på Østerbro?
“Dejligt. Jeg voksede op på hyggelige og dynamiske indre Østerbro med Østre Anlæg som frirum og vild baghave og flere gode venner (som jeg stadig ser) lige ovre i Kartoffelrækkerne. Jeg gik til sammenspil på Nøddeknækkeren i en baggård til Østre Farimagsgade, og lavede faktisk også diasshow i 9. klasse om gaden”.

Hvilke minde fra bydelen vil du aldrig glemme?
“Jeg har mange gode minder. Bl.a min ven Ejnar som var omtrent tres, da jeg som otteårig traskede ind i hans butik på Upsalagade og sagde: hej! Han sad og røg pibe og solgte piber og klasselotteriet og havde en rughåret gravhund som hed Bine og en grøn papegøje som hed Albert. Jeg fik matadormix, én til hver hånd, og en sludder igennem mange år. Han introducerede mig også til snus i næsen! Et andet minde der er knyttet til et fysisk sted er mine seks år som arbejdsdreng på Øbro Træ, hvor jeg fejede pladsen, stak-i-rend, sorterede teaktræ og ordnede listereolen. Blev aldrig helt stærk i håndværker jargon, men fik mange fine oplevelser med mine voksne kollegaer, lært at løfte rigtigt, trænet min rydde-op-sans og dyrket min interesse for træ.”

Hvad er dit favorit Ø-sted?
WHavde den store oplevelse for nogle år siden at spille Jordens Søjler i Østre Gasværk. Den bygning er fantastisk og fuld af stemning, og med det smukkeste tag af træ. Derudover kunne jeg godt lide Kruts Karport, som dog lukkede for nogle år siden. En café med historie, personlighed, prof whiskysmagning og ægte absint i baren”!

Hvor er det bedst at høre live musik på Østerbro?
(Vi begynder så småt at håbe på koncerter her til sommer!) Mit indtryk er, at Ø godt kunne bruge lidt flere steder med levende musik. Krudttønden er jo et hyggeligt sted, hvor jeg har spillet et par gange. Men jeg ville gerne spille noget oftere i mit gamle hood, måske en special event intim koncert i Villa Kultur, eller en lidt større koncert i Parken”.

Related Articles