Spar på varmeregningen med en radiator i topform

Alle taler om det. Medierne, naboen, kollegaerne, ægtefællen, vennerne. Vi skal spare. Samtidig falder temperaturen udenfor, og det bliver koldere for hver dag. Hos VVSPlus mærker man også, at kulden kommer nærmere. Ikke fordi vi fryser, men fordi kunderne mangler hjælp til at få varme i boligen, men samtidig ønsker at spare på energien. Og det er en kunst i sig selv.

Så hvordan kan du spare samtidig med, at du får varme i din bolig? Det kan du bl.a., hvis du holder din radiator i topform. VVSPlus fortæller hvordan. Hos VVSPlus kommer der især mange forespørgsler fra kunder i de københavnske boligforeninger. Datidens byggeri var ikke så nøjsom med isolering og energioptimering, som vi er i dag. Det kan ofte mærkes, når kulden kommer. Hidtil har vi hørt om skyhøje priser på gas og træpiller, og mange boligejere frygter vinteren og udsigten til en tårnhøj varmeudgift. Nu kan vi også forvente prisstigninger på fjernvarme, og det er oftest den energikilde, som forsyner dine radiatorer med varme. Derfor kan det godt betale sig at give din radiator noget opmærksomhed, så du kan få det maksimale ud af varmen.

Når din radiator larmer, kalder den på dig
Hos VVSPlus modtager vi mange henvendelser fra kunder, som oplever, at radiatoren klukker. Den evige, monotone lyd som kan få selv den mest tålmodige til at ville gå fra hus og hjem. Eller det bankende “dunk.. dunk.. dunk” som synes at blive højere for hver gang. Det eneste, man har lyst til, er at slukke for radiatoren. Stilhed. Men der går ikke længe, før man mærker konsekvensen af den mangelfulde isolering i vinduesrammen eller trækket fra de kolde ydervægge og må krybe til korset (radiatoren) igen. Lad os lige få noget på rene. Hvis din radiator larmer, er det fordi den kalder på dig og beder om din opmærksomhed. Kommer der klukkelyde eller bank fra radiatoren, betyder det i 98% af tilfældene, at der er luft i rørene. Det opstår ofte, når ejendommens centralvarmeanlæg startes op igen efter sommerperioden. Men hvis du har lidt teknisk snilde, kan du formentlig selv tømme rørene for luft.

Sådan gør du: Har du adgang til fyret og cirkulationspumpen, er det en fordel at lukke ned for det først, før du går i gang. Men du kan også forsætte uden. Nu skal du tømme luften ud ved at dreje udluftningsventilen mod uret med en luftskruenøgle, indtil der kommer vand ud. Hav gerne en spand eller klud under, da vandet kan være sort. Vær opmærksom på kun at dreje en halv omgang – og stop så, når luften begynder at sive ud. Nu har du luftet ud, og du kan starte dit fyr og cirkulationspumpe op igen. Og så skulle radiatoren gerne være holdt op med at klukke. Hvis der ikke kommer vand ud, skal der fyldes vand på hovedanlægget ved kedlen, men ikke mere end op til 2 bar.

Oplever du, at radiatoren banker, “dunk..dunk..dunk”, så skyldes det formentlig, at radiatorventilen sidder forkert. Det kan du nemt rette ved at sikre, at flowpilen på ventilen peger ind mod radiatoren. Hvis du stadig kan høre lyde fra radiatoren, kan der selvfølgelig også være andre årsager såsom en utæthed på rørene eller en fejl på anlægget. Dog bliver det hurtigt mere avanceret og kræver hjælp. Hos VVSPlus har vi mandet op, så vi er klar til fyringssæsonen. Derfor kan vi ofte hjælpe dig inden for få dage, så du får varmen tilbage i boligen.

Efter en lang sommerperiode
skal der lige gang i rørene igen Denne sommer har givet os masser af herlige solskinstimer, og ingen af os har skænket radiatorerne en tanke. Varmen har varet et godt stykke ind i september, men nu skal vi vænne os til at tænde for varmen igen. Det kan det være utrolig frustrerende med en radiator, som ikke varmer på trods af, at der er skruet HELT op. Mange støder på problemet, når radiatoren tændes første gang efter sommeren. Men du kender det måske fra dig selv. Har du siddet i den samme stilling en hel dag, skal der også lige gang i kroppen igen, før du er oppe i fuldt gear. Det samme gælder din radiator. Når din radiator har været slukket hele sommeren, kan ventilen nemt sætte sig fast, og så varmer radiatoren ikke, selvom du giver den fuld skrue. Men løsningen på problemet er heldigvis meget enkel og kan klares på et øjeblik.

Sådan gør du: For at komme ind til ventilen, skal du afmontere termostaten. På gamle termostater skal du typisk bruge en unbrakonøgle for at løsne den. På nyere modeller kan du blot trykke den sorte krave ind og dreje til venstre, så løsnes termostaten. Under termostaten sidder ventilnålen, som har sat sig fast. Tryk den helt ind og ud 5-10 gange. Hvis den sidder godt fast, kan du bruge en hård genstand, som fx et stykke værktøj, til at trykke den ind med. Men vær forsigtig, for ventilen kan godt gå i stykker. Herefter skulle du gerne få varme i rørene.

Hold en stabil varme
Har du traditionelle termostater på din radiator, er det bedste, du kan gøre for både dig selv og din bolig, at holde en stabil varme hen over hele vinterperioden. Det kræver meget energi for en radiator at regulere op og ned hele tiden, så indstil gerne termostaten på 2 eller 3 og lad den blive der. Dog lige på nær, når du lufter ud kortvarigt. Her er det vigtigt at skrue ned imens. Hvis du gerne vil have reguleret varmen, fx for natten eller i dagtimerne, skal du anskaffe dig såkaldte “smarte termostater”. De kan regulere varmen, som du ønsker med fx natsænkning af temperaturen. Hos VVSPlus kan du købe de smarte termostater, og du får montering med i prisen, så du ikke selv skal rode med det.

Med de traditionelle termostater bør du desuden altid have tændt for flere radiatorer ad gangen. Ellers skal én radiator arbejde mere end dobbelt så meget for at varme flere rum op, og det kan også blive dyrt. Til sidst er det vigtigt ikke at dække radiator eller termostat til med fx møbler eller gardiner, for så har termostaten svært ved at aflæse rumtemperaturen.

Råd og vejledning
Ønsker du flere råd og vejledning op til vinterperioden, er du altid velkommen til at kontakte VVSPlus på 70122021. Vi ønsker
alle en god og stabil fyringssæson.


VVSPlus · Park Allé 350A · 2605 Brøndby · Tlf. 70 12 20 21 · www.vvsplus.dk


Udgivet

i

af

Tags: